Get Adobe Flash player

Virksomhedsbesøg

Forkæl jer selv med et BBQ-besøg

På ti år er Weber-grillen blevet et af danskernes foretrukne køkkenredskaber. Derfor åbner Grilleriet dørene for virksomheder, foreninger og organisationer, der har lyst til at kende historien bag det, der i dag er verdens største grill-brand.

Grillen har for alvor cementeret sin plads i de danske baghaver. Godt 60 procent af danskerne ejer en Webergrill, og den er blevet det hyggelige samlingspunkt på terrassen. For mange familier er Weberen lig med masser af gode oplevelser og er en hobby, de konstant søger ny viden om.

Den viden kan I få på et virksomhedsbesøg i Grilleriet, hvor der er plads til både nybegyndere og mere rutinerede folk bag grillen.

Få BBQ i blodet
På et virksomhedsbesøg på Grilleriet kommer du din egen ”backyard hero” nærmere, og du kommer ind under huden på det, der er verdens største barbecue-brand, Weber. Grilleriets grillmestre fortæller om alt fra direkte og indirekte varme, gas og kul til røgning og andre mere avancerede former for grillning - afhængigt af jeres ønsker. Og så får I den fantastiske historie om, hvordan George Stephen opfandt Weber-grillen i 1952, startede en sand grillrevolution og skabte grundlaget for det kendte, internationale brand, Weber er i dag.

Virksomhedsbesøget kan arrangeres, så Grilleriet præsenterer jer for en række smagsprøver på, hvad grillene kan præstere. Eller I kan runde besøget af med at gribe grilltangen og teste jeres egne BBQ-evner i Grilleriets køkken, inden maden nydes i det elegante dining room.

Der venter jer med garanti en uforglemmelig oplevelse.

Fakta om virksomhedsbesøg

Hvad: Rundvisning på Grilleriet med foredrag om grillmetoder samt eventuel madlavning i Grilleriets køkken og spisning i dining room.

Hvem: Virksomheder, organisationer og foreninger ...

Hvor mange: Minimum 50 deltagere ved besøg med smagsprøver. Minimum 35 deltagere ved besøg med madlavning og spisning.

Hvor længe: 2 timer eller mere.

Hvorfor: Giver folk en uforglemmelig oplevelse og masser af tips og tricks, så de får endnu mere ud af deres egen Weber-grill derhjemme.